Om Esbjerg Cricketklub “Vestjyden”

Den 2.Juli 1919 samledes en halv snes unge mennesker i Poulsens konditori for at snakke cricket, da man ikke var helt tilfredse med med forholdene for cricket i E.B.98, hvor fodbolden – efter deres mening – lagde lige lovlig meget beslag på bestyrelsens interesser. Det var således omtrent umuligt at få en bane, og ligeledes kneb det med rekvisitter. Efter en længere diskussion enedes man om at starte en ny cricketklub, som på forslag af Pløger Jensen fik navnet Cricketklubben Vestjyden. Formand blev Aare Pedersen og og som kasserer valgtes N.V.Nielsen, måske bedere kendt under navnet Boldesager. Hver mand erlagde 10 Kr., således klubben fik en startkapital, og E.B.98 forærede Vestjyden resterne af dens rekvisitter. Klubbens første bane var på Strandskovens fodboldbane.

VESTJYDEN, ESBJERG Jubilæumsskrift 1944:
Når Vestjyden i år kan se tilbage på 25 svundne år, kan der kun være grund til at takke den lille skare af cricketspillere, der i 1919 brød med Boldklubben af 98 og indså, at kun som selvstændig klub kunne cricketspillet varetages og trives under de bedste forhold. Cricket spilles jo her i landet af forholdsvis få, og delle skyldes vel nok, at cricket er et spil for indviede, men der er virkelig for få. Spillet kan ikke, af tilskuerne, fattes umiddelbart som f.eks. fodbold. Der hører adskillige forudsætninger for at forstå det, og det er næsten nødvendigt, at man lærer det i en tidlig alder. Trods dette lykkedes det alligevel for de stiftende af Cricketklubben Vestjyden at holde klubben I gang, selvom det mange gange i de første år var vanskeligt at samle spillere til et kamphold. Men efterhånden kom der bedre tilgang, og I år ved jubilæet er det næsten muligt at stille tre hold til turneringen. Klubbens første formand blev Aare-Petersen, som den dag i dag følger klubben med levende interesse. Ved klubbens start deltog flere vestjyske byer med et crickethold. Varde og Fredericia var dengang arvefjenden, men også Ribe og Skjern samt Herning deltog I turneringen. Af disse er nu desværre kun Fredericia tilbage, og det er nu sæsonens dyst, når Vestjyden og Fredericia mødes.
Fra starten blev Vestjyden medlem af Jydsk Boldspil-Union og har siden hvert år deltaget i den af unionen udskrevne turnering. Vestjyden er også medlem af Esbjerg Idrætsforbund og Dansk Cricket Ring. I årene før krigen deltog Vestjyden i turneringskreds med Aarhus Boldklub, Aarhus Olympia, Silkeborg, Skanderborg, Horsens og Fredericia og viste, at den kunne hævde sig pænt blandt de deltagende hold. Denne turneringsorden vil man sikkert vende tilbage til efter krigen, når trafikforholdene atter tillader det. Det eftertragtede Jyllandsmesterskab er ikke opnået endnu, men klubben håber, det kommer. Finalekamp om mesterskabet har klubben nået en gang, men denne tabtes til Aalborg Boldspilklub, omend knebent. Også klubbens B-hold er nået så vidt en gang, men tabte finalekampen til Viborg. Klubbens juniores er to gange nået til finalen, den ene gang tabtes med kun et point. Af privatkampe har klubben spillet mange, og gennem en årrække med de fynske klubber O.B., B.1913 og Kerteminde.

Vestjydens største arrangement har vel nok været kampen mod det engelske hold Incogniti 1929 og igen 1930. Vestjyden tabte begge gange, men det engelske hold havde også tidligere professionals på holdet. Klubbens spillere høstede megen gavn af disse kampe. Klubben har også haft en engelsk træner. Med støtte af J.B.U. og Hr. Krøjer Kielberg I London rejste Mr. Chaplin I to sæsoner rundt I Jylland og underviste i cricket. Hans ophold i Esbjerg strakte sig over 14 dage, og disse træningsdage satte i mange år sine spor I Vestjyden. Klubben arbejdede i mange år med juniores, og en del af disse danner i dag stammen på vort 1. hold. Dette arbejde med juniores har nu i nogle år været indstillet, særligt på grund af mangel på materiale, men skal afgjort genoptages, så snart forholdene tillader det. Dette er den eneste vej for udbredelse af interessen for cricket og til højnelse af spillets standard.
Vestjyden har også adskillige gange haft den ære at stille spillere til rådighed, når J.B.U. skulle samle spillere til udvalgte hold mod Fyn og København. Således har Jørgen Christensen og Kurt Christensen begge deltaget mod Fyn og København. Poul Mørk og Karl Morild har været udtaget til kampe mod Fyn. Også nogle af klubbens juniores har deltaget I udvalgte hold, og alle har vist sig udtagelsen værdig. Træning og kampe foregik i mange år på den gamle Strandskovbane, men da Esbjerg Idrætspark lod udlægge en cricketbane, flyttede man derover og har siden haft tilhold der, omend i de senere år ikke under de allerbedste forhold, da banen også bruges til fodbold. Men Vestjyden håber, at når der nu lægges planer om en udvidelse af stadion, at der da må blive udlagt en cricketbane, så der kan blive bedre forhold for klubben.

Lige fra starten har Vestjyden måttet kæmpe med det økonomiske forhold indenfor klubben, men ved medlemmernes og ledelsens hjælp er det hid til lykkedes at klare skærene, men der skal mange penge til for at holde det hele i sving, da cricketrekvisitter er meget dyre at fremskaffe. Foruden klubbens første formand, lærer Aare-Petersen, har følgende været formænd for Vestjyden i kortere eller længere tid:
Marius Hansen, Emil Gadeberg, Peter Gadeberg, Rich. Madsen, Charles Bjerregaard og den nuværende formand Svend Nielsen. Af medlemmer, der har haft særlig betydning for klubben kan nævnes: Jørgen Christensen, der I mange år vel nok har været den bedste spiller, klubben har haft. Også Chr. Christensen har været klubben en god mand, særlig som kaster. Desværre har jo en del af klubbens lovende juniores måttet forlade byen, fordi de har fået arbejde andet sted, således kan nævnes Poul Mørk og Ejgil Nielsen, sidstnævnte Kjøbenhavns Boldklubs bedste mand I øjeblikket og vel nok den bedste cricketspiller I Danmark. Andre har desværre vist svigtende interesse for spillet, men alligevel står klubben i dag med et af de bedste 1. hold, den nogensinde har haft, og skulle der stilles et jubilæumsønske, kan dette Ikke være mindre end et Jyllandsmesterskab, og det kan ligge inden for det opnåelige, når hver mand vil gøre sin indsats såvel i træning som i kampene … ,
Jublæumsskrift 1U4. ‘Et Ii”-gebll<” .f A.,..p.t.rsan:
Når jeg nu sidder med pennen I hånden og tænker tilbage på de første år I cricketklubbens liv, myldrer der I min bevidsthed et væld af oplevelser og spændende kampe, pragtfulde ture samt et kammeratskab uden lige, thi sådan er det med cricketspillet. Har det først grebet en, slipper det aldrig sit tag. Men lad os begynde ved begyndelsen. Den 2. juli 1919 samledes en halv snes unge mennesker i Poulsens konditori for at snakke cricket, da man ikke var helt tilfreds med forholdene for cricket i E.B.98, hvor fodbolden ¬efter vor mening” lagde lovlig meget beslag på bestyrelsens Interesser. Det var således omtrent umuligt at få en bane, og ligeledes kneb det med rekvisitter. Efter en længere diskussion enedes man om at starte en ny cricketklub, som på forslag af Pløger Jensen fik navnet “Cricketklubben Vestjyden”. Formand blev Aare ¬Petersen og som kasserer valgtes N. V. Nielsen, måske bedre kendt under navnet “Boldesager”. Hver mand erlagde 10 Kr., således at klubben fik en startkapital, og E.B.9B forærede Vestjyden resterne af dens rekvisitter, og så tog vi fat. Næste søndag formiddag stillede vi på Strandskovens fodboldbane med spade og skovl og jævnede og rensede pitchen, og det arbejde fortsatte vi med under Otto Petersens dygtige ledelse i mange år. Der blev trænet ivrigt to aftener om ugen og S0ndag formiddag. Hver træningsaften sluttede i reglen med fælles kaffe hos fru Petersen i Strandskoven. Hvor var det hyggeligt med dette kammeratlige samvær. Vi havde mange gode kampe med Krogh Mejers hold fra Varde og med Ribe, Skjern og Herning. Næsten alle kampe blev efterfulgt af fælles kaffebord eller ved særlige lejligheder med spisning. En af de største begivenheder var kampen mod det herlige engelske crickethold Incogniti, som vi gav en god kamp. Klubben gik støt fremad, og vi morede os godt. Hvem husker ikke PIøger Jensen, når vi drog ud til kamp, i jaket og I stiv hat. Vaadbinderens stikbolde. Sandborgs nervøsitet inden han skulle til gærdet. Valdemar Rasmussen I hosesokker. Da “Boldesager” tabte bukserne I Skjern. Da Christian Andresen kom for sent til toget og løb ad landevejen til Varde. Texas saglige og videnskabelige forklaringer. Peter Petersens berømte forwardparade og dengang Niels Fisker omtrent blev omfavnet af fru Markussen i Herning på grund af hans glimrende kastning den dag. Nævnte frue havde udmærket forstand på spillet …..
Kricket 1932, sid. 67:
En af de mænd, som cricketklubben Vestjyden I Esbjerg først og fremmest skylder sin nuværende gode position indenfor jysk 1. klasses cricket, er lærer Aare Petersen, som blev valgt til formand for sin klub ved dennes stiftelse den 1.(2.1) juli 1919, og som har• så at sige” bestridt denne post siden. Dels som spiller”
og ikke mindst som leder af klubarbejdet • og dels som vejleder for de unge spillere har Aare Petersen i årenes løb gjort et utrætteligt og uegennyttigt arbejde for cricketspillet.
Cricket 1939, side 4:
Klubben har i vinter lånt Aarhus Oliemølles store pakhus i Esbjerg, som oliemøllen velvilligst har stillet til fri disposition, og der er så god plads, at esbjergenserne kan træne i to kastegårde, hvilket de da også gør alle mand hver søndag formiddag og onsdag aften.
Cricket 194a, side 31:
Esbjerg måtte desværre melde pas. Cricket 1941, side 13:
Esbjerg, som holdt sig hjemme i fjor, har set sig I stand til at stille hold. Cricket 1947, side 79:
Vestjyden tager til foråret (1948) sin nye, glimrende bane i brug, Cricket 1964, side 4a:
Om klubben i 10 år under D.C.F. med lidt statistik. Cricket 1969, side 23, VIld 50 års jublæot (uddreg):
Det andet ungdomsmæssige højdepunkt nåedes i 1955 og 56, hvor juniorholdet var I finalerne om det danske mesterskab, men tabte. Fra dette hold kan nævnes spillere som Ole Langernuus, Kaj Hansen og Carl Emil Christiansen. De to sidstnævnte ofrede dog deres cricketmæssige karriere til fordel for noget så perifert som fodbold.
1955 var Esbjergs store år. 2. holdet vandt mellemrækken, og 2. divisionsholdet mødte på Gentofte Stadion B.93 – vinderen af østkredsen – I et opgør om oprykning til 1. division. Esbjerg vandt, men havde ikke tilstrækkelig kvalitet og rykkede ned efter kun et års ophold. De vendte tilbage i 1959, især takket være Erik Abrahamsens kvaliteter, men det blev igen til nedrykning efter blot et år, og nu frister holdet blandt andet af økonomiske grunde en tilværelse i mellemrækken, hvad det synes for stærkt til. Esbjergs gærdespil har under D.C.F.s auspicier skaffet klubben megen glorie, men kastningen har aldrig hævet sig over 2. divisions niveauet. Esbjergs store spiller og samlingspunkt under D.C.F. har været Erik Abrahamsen. Denne bundsolide gærdespiller holdt sammen på et til tider ungt og umodent hold, og det gjorde han med en aldrig svigtende interesse og omhu. Med så gode navne som Orta Biehl og Ole Langernuus i fuld vigør, hvortil kommer den lovende junior Leif Øre, stiller Esbjerg op til jubilæumskampen den 26.-27. juli mod englænderne Enfield Exiles.
Cricket 1976:
Don Smith, tidligere åbner på det engelske testhold, har i april været træner for Vestjyden. Klubben rykket op i 1. division. Klubhus på 280 kvm. med indbygget kastegård indviet.
Cricket jubilæumsnummer 1979:
Om klubben i 25 år under D.C.F. med lidt statistik. Cricket 191W1, skJe 6:
Klubben afholder i juli en turnering i anledning af 65 års jubilæet. BAO.R. fra Vesttyskland er blandt deltagerne.